FAQ

FAQ

Her kan du finde svar på de oftest stillede spørgsmål i forbindelse med bestilling af Protein Flødeis.
Hvornår leveres isen?

Protein flødeisen leveres på den aftalte leveringsdag i tidsrummet kl. 08.00 – 16.00.

Hvordan leveres isen?

Protein flødeisen leveres i en hvid frostsikker kasse pakket med tøris i poser, der sikre at isen holdes frossen. Skee Ismejeri garanterer at isen kan holde sig frossen i den frostsikre kasse indtil kl. 20.00 på leveringsdagen, men anbefaler at isen tages ind ved levering.

OBS! Vær opmærksom på at den frostsikre kasse kan indeholde tøris, der endnu ikke er fordampet ved levering. Kassen indeholder en indlægsseddel med beskrivelse af håndtering.

Hvem leverer isen?

Protein flødeis leveres af eXpressen.

Hvor leveres isen?

Protein flødeisen leveres direkte til den adresse som er angivet ved bestilling. Det er muligt ved bestilling at angive om kassen må sættes et bestemt sted.

Skal den frostsikre kasse returneres?

Nej, Skee Ismejeri kan på nuværende tidspunkt ikke håndtere returnering af den frostsikre kasse og derfor må den kasseres.

Hvordan bestilles med Grøn Recept?

Skee proteinberiget flødeis kan bestilles både med og uden grøn recept hos en af vores tre leverandører listet nedenfor, eller via dit nærmeste apotek. Desværre ikke via vores egen webshop. Grøn recept ordineres til personer med uplanlagt vægttab i forbindelse med fx. sygdom. Recepten kan fås hos egen læge eller på hospitalet.

Hvilke varianter fremstilles Protein Flødeisen i?

På nuværende tidspunkt fremstiller Skee Ismejeri fire varianter af Protein Flødeisen: Vanilje, Hindbær, Æble og Vanilje med Chokolade. Vi arbejder konstant på at forbedre eksisterende og komme op med nye varianter. Protein Flødeisen er godkendt ved sundhedsstyrelsen, og nye varianter skal ligeledes igennem en godkendelsesproces. Derfor tager det tid at udkomme med flere varianter.

Hvorfor vælge Protein Flødeis fra Skee Ismejeri?

Alle kan spise en is. 

Kroppens byggeklodser består af proteiner, og for at kunne optage og binde proteiner er det nødvendigt at tilføre fedt. Protein Flødeisen har netop et højt indhold af fedt og proteiner, der supplerer hinanden. Herudover fremstilles Protein Flødeisen helt uden tilsætningsstoffer, samt økologisk og fairtrade certificeret.

This is a unique website which will require a more modern browser to work!

Please upgrade today!