Is på grøn recept

Den daglige Skee Protein Is var et kærkomment alternativ til proteindrikke og hjalp Grethe med at holde vægten efter nogle år med alvorlig sygdom. Bla. halskræft, hvor hun skulle finde ud af at spise igen efter måneder med strålebehandlinger og sondemad. Den energitætte is smager som den is, hun husker fra sin barndom.

Shop

Udgivet 2018

- Det gælder om at nyde livet, siger Grethe med et smil, mens hun fanger endnu en skefuld energitæt Skee Protein Is med hindbær i det lille bæger.

De sidste to år har hun spist en is hver aften, før hun går i seng. Den daglige protein is hjælper hende til at holde vægten efter nogle år med alvorlig sygdom, bl.a. halskræft, hvor hun skulle finde ud af at spise igen efter måneder med strålebehandlinger og sondemad.

- Jeg kunne jo ikke spise. Når man ikke rigtig har nogen appetit, så gælder det om at få noget, man har lyst til – og is, det bliver jeg aldrig træt af, forsikrer Grethe.

Den proteinberigede is smager som den is, hun husker fra sin barndom. Den er omtrent dobbelt så fed som den flødeis, man ellers kan købe, og er desuden tilsat ekstra økologiske mælkeproteiner. Det høje indhold af fedt og proteiner gør isen til et let omsætteligt kosttilskud til alle, der har svært ved at holde vægten eller tage på.

Første is på recept

Det økologiske ismejeri i Skee ved Ringsted har fået deres proteinberigede is godkendt af Sundhedsstyrelsen som særlig medicinsk ernæring, så den som den første is i Danmark er på Sundhedsstyrelsens liste med levnedsmidler til syge og underernærede mennesker. Det kan eksempelvis være kræftpatienter, ældre eller andre, som ikke får spist nok.

Sundhedsstyrelsens godkendelse har betydet, at det lille bæger med energitæt is nu tilbydes på flere af landets sygehuse, og at isen fås på grøn recept hos de praktiserende læger – for mange et kærkomment alternativ til proteindrikke, der tidligere var det eneste tilbud.

Den energitætte is er udviklet i samarbejde med Sjællandske hospitaler, plejehjem og diætister som et velsmagende og super koncentreret alternativ til proteindrikke.
Sundhedsstyrelsens godkendelse er en blåstempling af isens effektivitet til behandling af ernæringstruede personer. Det har betydet, at det lille bæger med energitæt is nu tilbydes på flere af landets sygehuse, og at isen fås på grøn recept hos de praktiserende læger – for mange et kærkomment alternativ til proteindrikke, der tidligere var det eneste tilbud.

Lægeordinering

Du kan få tilskud til isen med en recept på Skee Protein is hos egen læge eller hvis du er i et behandlingsforløb på hospitalet. Med den grønne recept (grøn ordination) yder regionen tilskud på 60%.

Sådan bestiller du på apoteket

Tag hen på dit nærmeste apotek for bestilling og betaling. Oplys den adresse, du ønsker isen leveret til og et mobil nummer, så sendes en SMS på leveringsdagen. Herefter vil du modtage isen leveret ved din dør. Isen pakkes i en frostsikker kasse og køles med tøris. Efter modtagelsen skal isen ud af kassen og anbringes i fryser.
 
Hvis man har problemer med at modtage pakken, sender mejeriet gerne til f.eks. nabo, pårørende eller arbejdsplads, det kan man selv bestemme.

Hvad er Grøn Recept?

Efter sundhedsloven ydes tilskud til forskellige ernæringspræparater. En grøn recept dækker patientens behov for ernæringstilskud i 6 måneder. For at opnå tilskud skal det tilskudsberettigede ernæringspræparat være ordineret af en læge i forbindelse med:
- Sygdom, der medfører problemer med at synke eller optage almindelig kost.
- Alvorlig svækkelse, hvor personen efter lægens vurdering ikke er i stand til at indtage almindelig mad i tilstrækkelig mængde til at dække behovet for næringsstoffer.

Det offentlige tilskud dækker 60 pct. af præparatets pris.

Kilde: sn.dk

Energitæt is i smagfulde varianter​

Skee Protein is er rig på både fedt og proteiner og dermed et rigtig godt energiboost til kroppen. Når appetitten svigter, er det særligt vigtigt med ernæringsrige måltider.

Shop

Sammensætningen af fedt og proteiner er ideel til vores underernærede patienter. Samtidig er protein flødeisen et behageligt og meget velsmagende mellemmåltid. Klinisk Diætist Johnna Bork, Roskilde Hospital